Fastelavnsboller med remonce og creme
Tilberedningstid3 t
Antal16 stk.
SværhedsgradMiddel
KategoriKage og dessert
Ingredienser
16 styk
Viser mængder for 16 styk.
Vaniljecreme
- 4 dl minimælk
- 1 stk. vaniljestang
- 3 æggeblommer
- 2 spsk. sukker
- 3 spsk majsstivelse
Dej
- 25 g gær
- 2 dl sødmælk
- 100 g smør
- 2 æg
- 1 tsk. stødt kardemomme
- 50 g sukker
- 550 g hvedemel
- 1 tsk. salt
Remonce
- 100 g smør
- 100 g marcipan
- 100 g sukker
Chokoladeganache
- 100 ml piskefløde
- 125 g chokolade 55%
- 1 spsk glukosesirup
Sådan gør du
Vaniljecreme
- Lav vaniljecremen
- Tag smørret ud af køleskabet, så det bliver blødt, inden dejen laves.
- Flæk vaniljestangen på langs og skrab kornene ud. Bland vaniljekornene med lidt af sukkeret ved at gnide dem sammen med knivens flade.
- Kom æggeblommerne i en skål sammen med sukker og vaniljesukker, og pisk det sammen. Tilsæt maizena og pisk det til en ensartet masse.
- Varm mælken op, til den næsten koger, og tag den derefter af varmen.
- Pisk mælken ned i skålen med æggeblommerne.
- Hæld blandingen tilbage i gryden, og varm den op ved middel varme under konstant piskning. Når det tykner, tages det af blusset.
- Hæld cremen i en skål, og dæk den med husholdningsfilm direkte på overfladen. Filmen skal placeres tæt på cremens overflade, så der ikke opstår kondens.
- Sæt skålen på køl.
Dej
- Lav dejen
- Kom mælk og gær i en røreskål (eller røremaskine), og rør gæren ud.
- Når gæren er rørt ud, tilsættes salt, sukker og æg. Tilsæt hvedemelet lidt ad gangen. Rør dejen godt sammen. Tilsæt smørret i mindre stykker.
- Lad dejen hæve 1 time.
Remonce
- Lav remoncen
- Riv marcipanen, og rør den sammen med sukker og smør.
- Saml og bag fastelavnsbollerne
- Rul dejen ud til ca. 40 × 45 cm. Skær dejen ud i firkanter på ca. 10 × 11 cm.
- Fordel 1 spsk. vaniljecreme og 1½ tsk. remonce på hver firkant.
- Saml dejens hjørner over fyldet, og klem kanterne godt sammen. Rul hvert stykke let sammen til en bolle.
- Lad bollerne efterhæve på en bageplade beklædt med bagepapir i 1 time.
- Sæt en bradepande med vand i bunden af ovnen.
- Bag fastelavnsbollerne ved 200 °C varmluft i ca. 15 min.
Chokoladeganache
- Lav chokoladeganachen
- Hak chokoladen fint.
- Varm fløden op i en gryde. Tag fløden af varmen, lige før den koger.
- Hæld den varme fløde over den hakkede chokolade, og lad blandingen stå i 1–2 min. Rør, til ganachen er glat og ensartet. Tilsæt glukosesirup og rør rundt.
Til pynt
- Pistacienødder
- Pynt
- Hak pistacienødderne.
- Dyp fastelavnsbollerne i chokoladeganachen, og drys med frysetørrede hindbær eller hakkede pistacienødder.
Næringsindhold
Beregnet ud fra opskriftens ingredienser (data fra Frida, DTU Fødevareinstituttet). Vejledende værdier.
| Næringsstof | Pr. portion | Pr. 100 g |
|---|---|---|
| Energi | 453 kcal | 308 kcal |
| Protein | 7,5 g | 5,1 g |
| Kulhydrat | 60,7 g | 41,2 g |
| Fedt | 19,5 g | 13,2 g |
| Kostfibre | 2,6 g | 1,7 g |
| Kalium | 197 mg | 134 mg |
| Fosfor | 145 mg | 99 mg |
| Salt | 0,6 g | 0,4 g |