Dahl
Tilberedningstid45 min
Portioner4
SværhedsgradMiddel
KategoriAftensmad
Ingredienser
4 portioner
Viser mængder for 4 portioner.
Dahl
- 2 Løg
- 3 fed hvidløg
- 1 spsk. karry
- 1 spsk. spidskommen
- 1 tsk. stødt ingefær
- ½ tsk. stødt kardemomme
- 1 ½ spsk. rød karrypasta
- 6 dl grøntsagsbouillon
- 2 dåser hakket tomat
- 300 g røde linser
- 2 spsk. olivenolie
Sådan gør du
Fremgangsmåde
- Hak løget og hvidløget fint. Bland krydderierne i en lille skål.
- Steg løg og hvidløg i olivenolie ved middel til høj varme i 2-3 min. Tilsæt krydderierne og rist dem godt af i 1-2 min. Tilsæt rød karry pasta og steg videre i 0,5-1 minut.
- Tilsæt de hakkede tomater og 6 dl grøntsagsbouillon under omrøring.
- Skyl linserne i en si under koldt rindende vand, og hæld dem i gryden.
- Lad retten simre under låg ved lav til middel varme i 30–40 min., indtil linserne er møre. Rør jævnligt i dahlen for at undgå, at den brænder på.
- Servér
- Servér dahlen med brune ris eller naanbrød samt raita.
- Tip: Denne dahl er forholdsvis mild. Ønskes en stærkere ret, kan der tilsættes chiliflager, mere rød karrypasta eller frisk chili.
Næringsindhold
Beregnet ud fra opskriftens ingredienser (data fra Frida, DTU Fødevareinstituttet). Vejledende værdier.
| Næringsstof | Pr. portion | Pr. 100 g |
|---|---|---|
| Energi | 422 kcal | 84 kcal |
| Protein | 21,6 g | 4,3 g |
| Kulhydrat | 47,5 g | 9,5 g |
| Fedt | 12,4 g | 2,5 g |
| Kostfibre | 18,4 g | 3,7 g |
| Kalium | 1267 mg | 253 mg |
| Fosfor | 355 mg | 71 mg |
| Salt | 1,9 g | 0,4 g |