Dampet torsk i ovn med mos af knoldselleri, gulerod og kartofler (gastroparesevenlig)
Tilberedningstid50 min
Portioner4
SværhedsgradMiddel
KategoriGastroparese
Ingredienser
4 portioner
Viser mængder for 4 portioner.
Rodfrugtmos
- 350 g knoldselleri
- 350 g skrællede gulerødder
- 750 g skrællede kartofler
- 2 spsk. flydende margarine
- 1 dl minimælk, 0.5 % fedt
- 1 tsk. salt
- 1 knsp. peber
Dampet torsk
- 500 g fersk torsk
- 6 stk. forårsløg
- 1 håndfuld dild
- 2 dl hvidvin
- 1 dl vand
- 10 peberkorn
- 1 tsk. salt
Sådan gør du
Rodfrugtmos
- Lav rodfrugtmosen
- Skær gulerødder, knoldselleri og kartofler i tern. Skær gulerødderne i mindre tern end kartoflerne og knoldsellerien, da de har en længere tilberedningstid.
- Kom grøntsagerne i en gryde med letsaltet vand. Kog dem i ca. 15 min., eller indtil de er møre. Hæld derefter vandet fra.
- Forvarm ovnen til 200 °C (almindelig ovn).
Dampet torsk
- Lav den dampede torsk
- Skyl og snit forårsløgene fint og læg dem i bunden af et ildfast fad.
- Skyl og hak dilden fint, og fordel den i fadet.
- Hæld hvidvin og vand i fadet, og tilsæt peberkornene. Sæt fadet i ovnen i ca. 10 min., til væsken damper.
- Skær torskefileterne i mindre stykker.
- Drys torskestykkerne med salt, og lad dem hvile i 10 min.
- Tag fadet ud af ovnen, og læg torskestykkerne oven på grøntsagerne. Krøl et stykke bagepapir sammen, gør det vådt under den kolde hane, vrid det let, og læg det over fadet.
- Sæt fadet tilbage i ovnen, og damp torsken i 15–18 min.
- Mens torsken tilberedes, blend grøntsagerne med flydende margarine og minimælk, til mosen har en ensartet konsistens. Smag til med salt og peber.
- Tip: Ved gastroparese anbefales det ikke at spise forårsløgene fra fadet. De bruges udelukkende til at give torsken mere smag.
Næringsindhold
Beregnet ud fra opskriftens ingredienser (data fra Frida, DTU Fødevareinstituttet). Vejledende værdier.
| Næringsstof | Pr. portion | Pr. 100 g |
|---|---|---|
| Energi | 412 kcal | 65 kcal |
| Protein | 29,5 g | 4,7 g |
| Kulhydrat | 42,7 g | 6,8 g |
| Fedt | 7,8 g | 1,2 g |
| Kostfibre | 9,4 g | 1,5 g |
| Kalium | 2009 mg | 319 mg |
| Fosfor | 494 mg | 79 mg |
| Salt | 3,5 g | 0,6 g |
Næringsindholdet er vejledende. Enkelte ingredienser, fx krydderier, kan mangle næringsoplysninger og indgår derfor ikke i beregningen.

