
Ingredienser
4 portioner
Viser mængder for 4 portioner.
Fisk med pesto
- 600 g lyse fiskefileter, f.eks. torsk, sej eller rødspætte
- 1 aubergine
- 2 courgetter
- 3 store tomater
- 2 spsk. pesto (grøn)
- 1 spsk. olivenolie
- 1 tsk. salt
- ½ tsk. peber
Til pynt
- 4 g frisk basilikum
Sådan gør du
Fisk med pesto
- Forvarm ovnen til 180 °C.
- Tilbered grøntsagerne
- Skær auberginen i 1 cm tykke skiver. Drys skiverne med salt, og lad dem trække i ca. 20 min.
- Skær courgetterne i 1 cm tykke skiver, og skær tomaterne i ½ cm tykke skiver.
- Tør saltet og væsken af aubergineskiverne.
- Rist aubergine- og courgetteskiverne let gyldne i olivenolien.
- Tilbered fisken
- Smør pesto på begge sider af fiskefileterne.
- Læg fiskefileterne i et ovnfast fad, og krydr med salt og peber.
- Dæk fadet med stanniol, og damp fisken i ovnen i ca. 25–30 min.
Til pynt
- Anretning
- Anret de ristede aubergine- og courgetteskiver samt rå tomatskiver på 4 tallerkener.
- Læg den dampede fisk ovenpå, og pynt med friske basilikumblade.
- Tip: Servér evt. retten med kogt bulgur eller fiberrigt fuldkornsbrød.
- Opskriften er udviklet af SDCC.
Næringsindhold
Beregnet ud fra opskriftens ingredienser (data fra Frida, DTU Fødevareinstituttet). Vejledende værdier.
| Næringsstof | Pr. portion | Pr. 100 g |
|---|---|---|
| Energi | 220 kcal | 53 kcal |
| Protein | 29,7 g | 7,1 g |
| Kulhydrat | 5,8 g | 1,4 g |
| Fedt | 7,9 g | 1,9 g |
| Kostfibre | 4 g | 1 g |
| Kalium | 1141 mg | 273 mg |
| Fosfor | 394 mg | 94 mg |
| Salt | 1,8 g | 0,4 g |

