Lasagne
Tilberedningstid1 t
Portioner8
SværhedsgradLet
KategoriBørnevenlig
Ingredienser
8 portioner
Viser mængder for 8 portioner.
Kødsovs
- 3 Løg
- 6 fed hvidløg
- 3 store gulerødder
- 2 spsk. rapsolie
- 1 kg hakket oksekød 8-10% fedt
- 70 g tomatpuré
- 1400 g tomatpassata (pureret tomat på flaske)
- ½ spsk. timian
- ½ spsk. tørret oregano
- 1 tsk. salt
- ½ tsk peber
Bechamelsauce
- 3 spsk flydende margarine
- 3 spsk. hvedemel
- 4 dl minimælk
- 50 g revet ost 16%
- ½ spsk stødt muskatnød
- ½ tsk salt
- 1 knsp. peber
Derudover
- 250 g fuldkornslasagneplader
- 75 g revet ost, 16%
Sådan gør du
Kødsovs
- Lav kødsovsen
- Hak løget, riv gulerødderne, og pres hvidløget.
- Varm rapsolien op i en stor gryde ved middel varme, og steg løg og hvidløg.
- Tilsæt tomatpuré, og kom derefter kødet i gryden.
- Når kødet er brunet, tilsættes gulerødder, tomatpassata, oregano, timian, salt og peber.
- Lad kødsovsen simre, mens du laver bechamelsaucen.
Bechamelsauce
- Lav bechamelsaucen
- Forvarm ovnen til 175 °C varmluft.
- Varm margarinen op i en gryde ved middel varme.
- Tilsæt melet, og pisk det sammen.
- Tilsæt mælken lidt ad gangen under konstant omrøring. Lad saucen koge op, til den tykner, og pisk jævnligt.
- Tag gryden af varmen, og rør ost, muskatnød, salt og peber i.
Derudover
- Saml og bag lasagnen
- Læg et lag lasagneplader i bunden af et ildfast fad med høje kanter.
- Fordel ca. 3 store grydeskeer kødsovs og 2 spsk. bechamelsauce ovenpå.
- Læg et nyt lag lasagneplader på, og fortsæt, til al kødsovsen er brugt.
- Slut med resten af bechamelsaucen, og drys revet ost over.
- Bag lasagnen i ca. 35 min.
Næringsindhold
Beregnet ud fra opskriftens ingredienser (data fra Frida, DTU Fødevareinstituttet). Vejledende værdier.
| Næringsstof | Pr. portion | Pr. 100 g |
|---|---|---|
| Energi | 547 kcal | 110 kcal |
| Protein | 39 g | 7,8 g |
| Kulhydrat | 37,8 g | 7,6 g |
| Fedt | 25,1 g | 5 g |
| Kostfibre | 7,1 g | 1,4 g |
| Kalium | 1205 mg | 241 mg |
| Fosfor | 521 mg | 104 mg |
| Salt | 2,4 g | 0,5 g |
Næringsindholdet er vejledende. Enkelte ingredienser, fx krydderier, kan mangle næringsoplysninger og indgår derfor ikke i beregningen.
