Ingredienser
4 portioner
Viser mængder for 4 portioner.
Mexicansk majssuppe
- 1 kg kartofler
- 1 dåse majs
- 6 gulerødder
- 1 porre
- 4 fed hvidløg
- 1 dåse hakkede tomater
- 1 pakke kalkunbacon i skiver eller tern
- 2 dl madlavningsfløde
- ½ chili (alt efter smag og styrke)
- 1 håndfuld frisk timian
- 1 tsk. spidskommen
- 1 tsk. sukker
- 2 l bouillon
- 1 spsk. olie
- ½ tsk. salt
- 1 knsp. peber
Sådan gør du
Fremgangsmåde
- Skræl gulerødder og kartofler. Del gulerødderne på langs, og skær dem i mindre stave. Skær kartoflerne i mindre tern.
- Rens porren, og skær den i ringe. Pres eller hak hvidløget fint. Hak chilien fint.
- Skær kalkunbaconen i mindre stykker.
- Steg kalkunbacon, spidskommen, hvidløg og chili i en stor suppegryde.
- Tilsæt porren, og steg den med i ca. 5 min.
- Tilsæt hakkede tomater, majs, gulerødder, bouillon og timian. Lad suppen koge i ca. 5 min.
- Tilsæt kartoffelternene, og lad suppen simre i yderligere ca. 10–15 min., til kartoflerne er møre.
- Tilsæt madlavningsfløde og sukker, og smag til med salt og peber.
- Fjern timianstænglerne inden servering.
- Tip: Servér evt. suppen med groft brød.
Næringsindhold
Beregnet ud fra opskriftens ingredienser (data fra Frida, DTU Fødevareinstituttet). Vejledende værdier.
| Næringsstof | Pr. portion | Pr. 100 g |
|---|---|---|
| Energi | 555 kcal | 43 kcal |
| Protein | 19,9 g | 1,6 g |
| Kulhydrat | 84,6 g | 6,6 g |
| Fedt | 12,4 g | 1 g |
| Kostfibre | 13,9 g | 1,1 g |
| Kalium | 1109 mg | 87 mg |
| Fosfor | 210 mg | 16 mg |
| Salt | 5,9 g | 0,5 g |
Næringsindholdet er vejledende. Enkelte ingredienser, fx krydderier, kan mangle næringsoplysninger og indgår derfor ikke i beregningen.
